Unge Medborgere

 

Unge Medborgere er en platform for lokale ungefællesskaber, der går sammen om at forbedre deres lokalområde og hverdagen for dem selv og deres naboer. Unge på Nørrebro og i Nordvest gør deres gode værdier til håndgribelig handling gennem lokale kampagner, der sikrer konkrete løsninger på store problemer, der påvirker mange i bydelen. 

Unge på Nørrebro og i Nordvest har længe været frustrerede og bekymrede. Der er stor mangel på trygge og rummelige fællesskaber for børn og unge både under og over 18 år. Der er stor mangel på bl.a. idrætsfaciliteter, der kan tilbyde sunde fritidsinteresser og derfor gik 4 ungefællesskaber sammen om at sikre en løsning på Ydre Nørrebro. De kickstartede i 2019 arbejdet med denne video, som de selv planlagde og realiserede:

 

 

De lokale unge brænder for deres lokalområder, og mange af dem er allerede med i lokale fællesskaber og gør dagligt en stor indsats for deres lokalsamfund og medborgere. De har dog begrænset erfaring med at handle i fællesskab på tværs af fællesskaberne, og det er svært for en enkelt forening at skabe store forandringer alene. Ved at alliere os med hinanden kan vi handle på de udfordringer, som unge og mange andre dagligt oplever konsekvenserne af. Når vi står sammen, kan vi råbe politikerne og andre magtfulde voksne op. Se hvordan de 4 ungefællesskaber fik 7 af Rådhusets politikere til at forpligte sig til at hjælpe dem med at sikre flere idrætsfaciliteter:

 

 

Altinget skrev efterfølgende artiklen 'Sådan gik det til, da unge på Nørrebro tog serveretten fra politikerne' og Respons skrev artiklen 'Lokale unge: det er på tide, at talent på Nørrebro dyrkes'. De unge blev efter Stormødet inviteret til møde på Rådhuset for at udpege konkrete lokationer til forbedring/etablering af flere faciliteter. Netop nu lægger de unge pres på politikerne for at de sætter midler af under budgetforhandlingerne i september 2020.

 

Unges handlekraft og konkrete forbedringer på N/i NV

Unge lærer at organisere sig gennem træningsforløb og fælles handling. De får bedre formidlingsevner, større personlig styrke, effektive forandringsværktøjer og stærkere sammenhold. De sikrer sammen bedre ungeliv på Nørrebro og i Nordvest og arbejdet slutter, når vi er i mål. De unge vil herefter på egen hånd kunne bruge deres erfaringer til at starte flere lokale sager og sikre endnu flere positive forandringer i deres lokalområder.

Medborgernes 17 engagerede medlemsorganisationer har i forvejen erfaringer med at organisere sig og skabe konkrete forandringer i bydelen. Medlemmerne bakker de unge op i deres arbejde sammen med organiser-teamet. Janni Nielsen er ansat som projektleder på Unge Medborgere.

 

Tak til Tuborgfondet, der med en bevilling har gjort det muligt for Medborgerne at arbejde målrettet med unge medborgere på Nørrebro/Nordvest i perioden 2018-2021.

 

Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

Vær med Spred budskabet

get updates